Alt du behøver at vide for at vælge det perfekte kamera

Alt du behøver at vide for at vælge det perfekte kamera

27-05-2022 in Netbutikker

Et enormt udvalg af kameraer

I gamle dage var det ultimativt prisen der var den afgørende faktor, når man skulle købe et nyt kamera. Udvalget var meget begrænset og blandt de få forskellige modeller og brands der var at vælge imellem, kunne de stort set det samme og havde samme billedopløsning og kvalitet. I dag ser landskabet meget anderledes ud og man kan nu købe et Sony kamera frem for et Olympus kamera, samt andre mærker, der ikke traditionelt lavede kameraer.

Først og fremmest er billeder af os selv blevet en integreret del af hverdagen for de fleste. Dette skyldes især kamera telefonen, der med sit høje antal pixels og teknologiske udvikling kan tage billeder af meget høj kvalitet. Derudover er billeder nu digitale, og med uendelige mængder af online lagring, kan vi nu alle sammen gemme tusinder af billeder, for næsten ingen penge.

Derfor er et kamera i dag blevet til et kompliceret teknologisk apparat, med et hav af forskellige funktioner og indstillinger, således at det kan tilbyde mere end en kameratelefon og være sit høje prismærke værdigt. Der er derfor en masse teknisk jargon og kamera specifikationer, der kan virke kompliceret for folk, der ikke før har indkøbt et kamera. Man kan yderligere finde kameraer i en masse nye sammenhænge og investere i ting som en babyalarm med kamera, en dørklokke med kamera, kamera overvågning, kamera til bil, arlo kamera, samt mange andre.

Den rette kamera type

Før man begynder at se på noget andet, er det en fordel at lære lidt mere omkring, hvilke forskellige kameratyper, der findes på markedet. Hver type kamera har sine fordele og ulemper og denne guide giver dig alle de nyttige oplysninger, der kan hjælpe dig med at vælge den kameratype, som du vil elske at bruge mest og som vil passe bedst til dine behov. Derudover er der mange forskellige mærker, så man udover det voldsomt populære Canon kamera, mange andre modeller og mærker at vælge mellem.

Spejlreflekskamera

Et digitalt spejlreflekskamera er også kendt som et DSLR kamera, hvilket står for "Digital Single Lens Reflex". Navnet betyder helt konkret, at kameraet bruger det samme objektiv til at indramme, fokusere på og tage et billede. Blandt de mange fordele der er ved denne type kamera: de er alsidige, brugervenlige, har god batterilevetid og de kan anvendes med en lang række forskellige udskiftelige objektiver.

Hvis man er en person, der ønsker at tage sin fotografering til et professionelt niveau, så kan man med fordel overveje at købe et spejlreflekskamera. Denne kameratype har i mange år været det foretrukne kamera for langt de fleste professionelle og det er der mange gode grunde til. De er ofte foretrukket af nyheds- og sportsfotografer, da de er meget modstandsdygtige og kan tåle barske forhold. Overvejer man at investere i et DSLR kamera, så bør man være opmærksom på, at de varierer i både pris og kvalitet.

Spejlløst kamera

Denne typedigitale spejlløse kameraer har intet indbygget spejl, som navnet direkte angiver. Når man som fotograf kigger gennem søgeren, ser man i stedet en lille elektronisk skærm som viser, hvad man peger sit objektiv på.

I de seneste år er spejlløse kameraer blevet mere og mere populære, og bliver i stigende grad produceret frem for spejlreflekskameraer. Dette er primært fordi de er mindre og lettere end mange DSLR kameraer, uden at det medfører ringere kvalitet.

Det skal dog siges, at et skift fra spejlreflekskamera til spejlløst kamera kræver en smule tilvænning. Mange fotografer, der foretager dette skift, kæmper en smule med den elektroniske søger til at starte med. Det kan være en udfordring at se et digitalt billede i stedet for at se optisk gennem objektivet, når man ikke er vant til det. Dette er fordi billedet ser anderledes ud, og at der samtidigt er mange flere oplysninger til rådighed.

Kompakt kamera

Dissekameraer er små og designet til at være lette at tage med rundt på farten og bruge i hverdagen. Kompaktkameraer kaldes ofte et point-and-shoot-kamera, fordi de ikke er særligt teknisk besværlige at sætte op, man kan starte med at bruge dem med det samme og de er hurtige og nemme at tage billeder med.

Alt er automatiseret, så du man behøver ikke som bruger, at gøre meget for at tage et godt billede. Hvis man er på udkig efter en opgradering af sin kamera telefon, men ikke ønsker at have et stort og avanceret kamera med på farten, så kan denne type kamera være det perfekte match.

Hvorfor skal man investere i et kompakt kamera, hvis man allerede har et godt kamera på sin telefon? En stor fordel, som man får med et kompaktkamera og som en telefon ikke har, er zoomobjektivet. De fleste har sikkert prøvet at zoome ind med telefonen, men desværre ikke fået et godt, klart billede ud af det. Med et optisk zoomobjektiv får man langt mere fleksibilitet og mange flere muligheder, end man har med sin telefon.

Bridge-kamera

Når man befinder sig et sted mellem begynder og erfaren fotograf, så er et bridgekamera en kameratype, som mange vælger. Måske har man opdaget, at der er billedtyper og funktioner, man kunne tænke sig, men som man ikke har til rådighed på sin telefon eller kompaktkamera. Bridgekameraer har mange flere funktioner end de mindre kameraer, men er stadig i en pris- og vægtklasse, hvor de fleste kan være med.

Et bridgekamera ligner til forveksling et spejlreflekskamera, men der er betydelige forskelle mellem de to. Vælger man et bridgekamera får man et kamera der er mindre, lettere og nemmere at anvende. Bridgekameraer ligger kvalitetsmæssigt et sted mellem kompakte kameraer og spejlreflekskameraer og er derfor en perfekt valgmulighed, for folk der har interesse i fotografering, men ikke vil betale en høj pris og ikke har behov for en masse ekstra udstyr og et tungere apparat. Denne type kamera har et fast zoomobjektiv, således at man ikke kan skifte det ud med et alternativt objektiv.

Polariodkamera

I nutidens digitale verden præget af sociale medier tror mange, at fysiske billeder taget med et analog kamera, ikke længere har nogen plads i verden. Men det er bestemt ikke tilfældet. Både nybegyndere og professionelle fotografer bruger filmkameraer til at udvikle deres personlige stil og færdigheder, og mange foretrækker udseendet og fornemmelsen af billeder taget med film. Især et polaroidkamera, såsom instax kamera, har et særligt udseende, som mange digitale medier prøver at genskabe med deres retro-filtre og farveindstillinger.

Den største forskel mellem digitale kameraer og polaroidkameraer er manglen på en skærm. Når man bruger film, kan man ikke se om man gør det rigtigt, før man tager billedet. Først når filmen er blevet fremkaldt og billedet er færdigudviklet, kan man se på sin fysiske kopi, hvordan billedet kommer til at se ud. Det er derfor mere af en udfordring, men til gengæld får man et unikt øjebliksbillede, som er uredigeret og autentisk, hvilket mange kan se stor værdi i.

Denne type kamera er ofte væsentligt billigere end digitale kameraer, men til gengæld skal man være opmærksom på, at man skal købe film som skal indsættes i kameraet, hver gang man vil tage billeder. Ønsker man samme effekt men til den aller billigste pris, så kan man købe et engangskamera, der er meget billige og kun kan bruges indtil filmrullen er opbrugt.

Action kamera

Et action kamera kan være den perfekte løsning for bloggere, vloggere, eventyrlystne personer og sportsudøvere. Gopro og lignende modeller er skabt til udendørsaktiviteter og kan derfor tåle barske vejrforhold, de er stødsikre, lette, omfatter 4K-video, gode skærme og høje FPS-hastigheder. GoPro Hero kamera serien er meget populær, også som kamera til børn, og virksomheden fortsætter med at udvikle kameraets design og tilføjer ofte nye funktioner.

På samme linje kan en drone med kamera tage fantastiske billeder af udendørs aktiviteter og lignende. Denne type fotografi finder mange anvendelser i alt fra bryllupsbilleder og festival fotos, til rejsefotografi og marketingsmaterialer. Ved denne type fotografi skal man dog først lære at flyve sin drone, men slutproduktet er investeringen værd.

Hvor kan man købe sit nye kamera?

Når man har fundet sin perfekte kameratype, så er det en god ide at undersøge adskillige netbutikker, før man foretager sit indkøb. På den måde kan man sammenligne priser og tilbud, således at man kan få den bedste og nyeste model, til den bedste pris. Ofte kan man desuden købe pakkeløsninger, hvor man får ekstra tilbehør med, som et kamerastativ, kamerataske, ekstra linser og lignende. Husk endelig også at læse anmeldelser igennem fra andre danskere, så du kan se om de har haft gode oplevelser med en specifik forhandler eller en specifik model. På den måde kan du yderligere styrke din beslutning og lade andre hjælpe med at vejlede dig i dit indkøb.

Frida
  • Home