DIY: sådan bygger du dit eget tøjstativ

DIY: sådan bygger du dit eget tøjstativ

14-05-2022 in Netbutikker

Hvorfor bygge sit eget tøjstativ?

For mange studerende, storbyfolk og unge børnefamilier, er plads ofte noget man konstant drømmer om, men sjældent har. Især træningstøj og beklædningsgenstande, er noget mange er nødt til at fylde i skuffer, stable oven på skabe og reoler, eller gemme væk under sengen i en gennemsigtig IKEA beholder. Og når man så skal bruge den sorte kjole til festen eller silkeskjorten til jobsamtalen, så er den enten forsvundet eller krøllet sammen i en lille bold i hjørnet af skabet. Det skaber unødig stress og ekstra arbejde og heldigvis findes der en enkel løsning på problematikken.

Man kan for næsten ingen penge bygge sit eget tøjstativ der er både elegant, funktionelt og som passer perfekt ind i hjemmet. For mange lyder det muligvis som noget man skal være uddannet håndværker for at skrue sammen, men dette er slet ikke tilfældet. Hvad end du er en erfaren handyman, eller en person der sveder bare ved tanken om en hammer, så kan du nemt og hurtigt bygge dit eget garderobestativ til opbevaring af tøj og alle dine accessories, for både dig selv og familien.

Hvilken type tøjstativ skal jeg bygge?

Er I en stor familie, der alle mangler garderobeplads? En lille virksomhed, et selvstændigt tøjmærke, der mangler tøjstativer til en pop-up shop? Eller måske bor du alene i en lille lejlighed og mangler garderobeplads? Hvis man gør sig nogle overvejelser inden man kaster sig ud i projektet, så kan man være sikker på, at man får bygget et tøjstativ, der er perfekt til formålet. Der findes forskellige robuste byggematerialer såsom rør lavet af PVC, træpiller og kobberrør, der alle kan holde til vægten af frakker, tykke striktrøjer og tasker. Disse materialer er også alsidige, så hvis du skal bygge tøjstativer til både dig selv og børnene, så kan de let personaliseres med spraymaling, rullehjul og forskellige bøjler, afhængigt af personlig stil og yndlingsfarver.

Design dit tøjstativ

Når man har besluttet, hvor mange tøjstativer man skal bygge og hvilket hovedformål de har, så er det tid til at designe sit tøjstativ, således at man kan købe de rette materialer. Her vil det være nyttigt at lave en skitse med mål, så man ved hvor stort stativet skal være, så man kan være sikker på, at det passer ind i den tænkte plads.

Langt de fleste tøjstativer vil have en enkelt firkantet eller rektangulær form: en tøjstang i skulderhøjde, som enten hænger fra loftet i kraftige ledninger eller reb, eller som har støtteben med eller uden hjul.

Man kan derudover bygge tøjstativer i gitterform eller espalier-stil, hvilket er et meget nemt projekt, da denne type stativ læner sig direkte op ad en væg.

Er man efter en løsning der kan fungere som en entremøbel, så kan man vælge en bøjlestang til væg, der tager meget lidt plads og kan monteres stort set alle steder i hjemmet eller virksomhedslokalerne.

Mange vælger at være kreative med deres design og bygger ting som vandrør tøjstativer, kobber tøjstativer og lignende.

Hvor finder jeg materialer?

Der er et hav af forskellige steder man kan handle materialer til sit tøjstativ. Man kan tage ned i sit lokale byggemarked og finde de materialer man skal bruge - dog skal man huske, at man skal have et køretøj der er stort nok til at transportere materialerne hjem, da nogle rør kan være både lange og tunge at bære. Langt de fleste vælger at bestille materialerne online hos en netbutik, da dette er både nemt og bekvemt og man behøver ikke bekymre sig om størrelsen af sit køretøj, eller om man bliver nødt til at tage i flere forskellige butikker, for at finde alle materialerne.

Lige meget hvor man vælger at købe sine materialer, så er det vigtigt at man altid undersøger de forskellige forhandlere, før man gør sine indkøb. En af de vigtigste aspekter ved at bygge sit eget tøjstativ er at man bruger materialer af god kvalitet og at de bliver leveret uden skrammer og ridser. Derfor vælger mange at læse kundeanmeldelser igennem fra andre handlende på sider som Collected.Reviews, inden de bestiller deres materialer, for på den måde at dobbelttjekke, at både kvalitet og kundeservice er i top.

Frida
  • Home