Er tøjmærker vigtige?
I vores digitaliserede verden er vi tættere på hinanden end nogensinde før og især inden for online shopping hos diverse netbutikker, har dette haft stor indflydelse på, hvordan vi handler modetøj hos både danske tøjmærker, såvel som udenlandske brands. Leder du efter et nyt sæt træningstøj? Foretag en hurtig Google-søgning og der vil være tusinder af resultater indenfor et splitsekund, der alle er klar til at blive bestilt og sendt afsted til dig. I en tid hvor man kan handle stort set alle verdens brands på ét sted og få alle sine indkøb sendt direkte til hjemmeadressen, hvor man nemt og bekvemt kan prøve dem, hvordan vælger man så de bedste tøjmærker?
Det tøj vi ender med at købe og hænge på vores tøjstativ, er noget vi vælger baseret på vores opfattelse omkring os selv, og det budskab vi vil sende til omverdenen omkring vores personlighed. I den forbindelse er det ikke kun vigtigt hvordan tøjet ser ud, men det kan være mindst lige så vigtigt, hvem der har designet det og hvordan det er blevet fremstillet. Idet mode er et personligt valg, er der mange aspekter der gør, at forbrugere vælger at være loyale overfor specifikke brands.
Pasform og design
Mange vælger at vende tilbage til de samme tøjmærker, hvis de har oplevet at tøjet passer godt til deres kropsform, herunder især højde og kropstype. Da mange tøjmærker fremstiller tøj efter “skemaer” er det desværre ikke alle, der vil kunne passe det. Er man måske særligt høj eller lidt lavere end gennemsnittet, kan både indkøb af bukser, bluser og kjoler blive besværligt, da de enten er for korte eller for lange.
Derfor kan man med fordel undersøge de forskellige tøjmærker, såsom ASOS, således at man kan lære mere om deres mål, størrelser, længder, pasformer og design, således at man kan finde frem til dem, der fremstiller tøj der passer til ens proportioner.
Kvalitet og materialer
Både en lang række danske tøjmærker, samt internationale og ofte dyre tøjmærker, er kendt for deres kvalitet - både i forbindelse med materialevalg og fremstilling.
Hvorfor er kvalitet et vigtigt aspekt når man vælger tøj? Vi lever i en tid hvor vi på verdensplan producerer mere tøj end nogensinde i verdenshistorien. Dette har en række konsekvenser for både kvaliteten af de færdige produkter, samt miljøet og samfundet som helhed. Vælger man et billigt produkt kan man i mange tilfælde være sikker på, at både materialerne og fremstillingsprocessen er af ringe kvalitet, da man er nødt til at skære nogle hjørner, for at holde prisen nede. Betyder dette så, at man bare kan vælge dyre mærker og dermed være sikker på, at man handler kvalitetsprodukter? Desværre ikke. Langt fra alle brands er villige til at dele detaljeret virksomhedsinformation omkring forsyningskæder og prisfastsætning, så man kan sagtens handle et dyrt stykke tøj, der hverken er fremstillet af kvalitetsmaterialer eller er miljøvenligt. Høje priser garanterer absolut ikke bæredygtige tøjmærker og derfor må man som forbruger foretage sine egne undersøgelser, før man beslutter hvilke tøjmærker man vil handle hos.
Undersøg tøjmærkets omdømme
I takt med at forhandlere over hele verden er blevet forbundne via internettet, deler flere og flere nu deres ærlige meninger omkring diverse populære tøjmærker såsom NA-KD og andre brands online, især ved kundeanmeldelser. Mange finder stor værdi i at læse disse på sider som Collected.Reviews, da man her kan se hvad andre kunder har oplevet, når de har handlet hos et specifikt brand. Holdt tøjet pasformen efter det blev vasket? Er materialerne behagelige og er designet flatterende? Hvad har andre med samme kropstype anbefalet? Hvilke tøjmærker til damer har andre haft succes med?